Galleri ...
Credits ...
|
|
Bjørn Nørgaard Professor, billedhugger
Boldsen & Holm Arkitekter MAA
"Det, man ikke kan modellere, skal man ikke bygge."
Håndværk, kunst, arkitektur og teknik.
Et hus skal være som skovbrynet ved en strand om vinteren en hule.
Ambitionen er at integrere håndværket, arkitekturen, kunsten og teknologien. Det betyder, at ingen kan se, hvor det ene begynder, og det andet holder op. Men alle kan se, at det alt sammen er der.
Vi har ønsket at udforme huset sådan, at det kun kan bygges af dygtige håndværkere, at huset i sin helhed og den enkelte detalje netop bygger på den erfaring, kunnen og fleksibilitet, der er håndværkets særkende og de traditionelle materialers styrke.
Det er stedet, det vil sige grundens udstrækning, dens karakter og beliggenhed, der bestemmer hovedgrebet: den udfoldede karré, en række huskroppe afbrudt af porte, der som i den klassiske karrébebyggelse giver et veldefineret byrum, gade og gård, forside og bagside, det offentlige og det private rum. Porten forbinder de to. Porten er åben. Porten er pause og taktslag i et skulpturelt og arkitektonisk forløb. Det bølgende tag er rytmen, murværket bassen, vinduespartierne diskanten.
Facaden er i røde sten mod vest, vej og hospital, gule sten mod øst.
Vi starter med den store form, et billede i byen, en skulptur i byen. Så går vi ind i rummet, arbejder os udad og støder ind i facaden, så rum og facade går i dialog en skæv vinkel, en hulkel, en let buet væg, et vinduesparti, der rejser sig og gør rummet uendeligt. For hver drejning af kroppen forskyder perspektivet sig, rummet bliver organisk, man kan hvile i det.
Vinduerne er ikke bare lyshuller. De lader verden komme ind, de åbner rummet ud. Altanerne er ikke kun et udvendigt appendiks. De bevæger sig ind i rummet med buede glaspartier.
Toilet og bad, trapper, elevatorer er murede søjler gennem huset.
Det bølgende tag i zink/kobber er den store sammenhængende form portene er skulpturelle passager, bygningskroppens bevægelse er formens rytme. Udformningen af udenomsarealer og de indre rum er bløde kurver. De standser ikke blik eller bevægelse. De glider med. Industriens huse standser blik, bevægelse, funktion i abrupte stød herfra og hertil i stumper og stykker. Vi tilstræber bløde, rolige forløb og bevægelse, som at gå tur i skoven i et bakket landskab.
Det ligner en skulptur, men det er et hus det ligner et hus, og det er en skulptur.
Kvalitet betaler sig
Det er ofte dyrt at købe billigt. Huse skal stå ude om natten i mange, mange år tilmed i regn, rusk og kulde. Den, der bygger i strå, blæser omkuld. Den, der bygger i sten, holder ulven ude.Vi vil som eksempel med dette hus dokumentere, at byggeri udført som håndværksmæssigt kvalitetsarbejde med
anvendelse af naturmaterialer og traditionelle teknikker over en længere periode prismæssigt er konkurrencedygtigt med det industrialiserede byggeri. Håndværk holder, håndværk kan repareres igen og igen og igen.
Bjørn Nørgaard
Jesper Holm
Bispebjerg Bakke
135 apartment units |
|
|
|
 |
|
| Designer and Architect |
|
Bjørn Nørgaard, Professor, Sculptor
bjoern.noergaard@mail.tele.dk
Boldsen & Holm, Architects
arkitekter@boldsen-holm.dk |
|
 |
|
| Client |
|
The foundation of the Copenhagen
Association of Crafts and
Fonden Realdania (Danish Foundation for the Built Environment) |
|
 |
|
| Location |
|
Northwest Copenhagen |
|
 |
|
| Expected completion |
|
2005 |
|